Spørgsmål og svar om vand

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om vand.

Klima, Vand, Verdensmål

  • Har det betydning at mit toilet eller vandhane løber?

    Utætte vandhaner og cisterne kan betyde, at store mængder vand går til spilde. Det er derfor en god idé en gang imellem at tjekke, om der er utætheder i rørene.

    Et toilet der løber meget kan bruge op til 400 m3 om året. En dryppende vandhane kan bruge op til 7 m3 om året.

    Sådan gør du:

    • Luk for alle vandhaner i huset.
    • Sørg for, at vaskemaskinen og opvaskemaskinen ikke er i gang.
    • Tjek om den lille viser i vandmåleren kører rundt.

    Hvis den lille viser i vandmåleren kører rundt, når du har lukket for alt vand i huset, er der en utæthed i systemet.

    Du må ikke selv udføre reparationer på ledningssystemet. Kontakt en autoriseret VVS-installatør.

  • Hvad er mit eget ansvar og hvad er forsyningens ansvar?

    Nedenstående tegninger viser hvad der er dit eget ansvar som kunde at vedligeholde samt hvad der er forsyningens ansvar:

    Illustration hvem har ansvaret
    Hvem har ansvaret

  • Hvad er vandets hårdhed?

    Ved vandets hårdhed forstås dets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (dH)

    Vandets hårdhed karakteriseres normalt efter følgende skala:

    Total hårdhedsgrad Betegnelse
    00 - 40 Meget blødt
    40 - 80 Blødt
    80 - 120 Middelhårdt
    120 - 180 Temmeligt hårdt
    180 - 300 Hårdt
    300 - Meget hårdt

    Vandets hårdhed bør ligge mellem 50 og 300 dH. Det vand Halsnæs Forsyning leverer har en hårdhed på 200 dH.

  • Hvilket vandværk hører jeg under?

    Find dit vandværk her.

  • Hvor kan jeg læse mere om vandets kvalitet?

    Det kan du læse mere om her.

  • Hvor ofte udskiftes min vandmåler?

    Hvis du får vand fra et af vores vandværker, så foretager vi løbende udskiftning af vandmålere i hele vores forsyningsområde. Er du i tvivl om, hvilket vandværk du får vand fra, søg HER

    Såfremt du har målerbrønd, vil måleren blive udskiftet uden varsel. Ved udskiftning lægger Forsyningen en målerskifteseddel i din postkasse, som indeholder aflæsning af din gamle måler.

    Sidder din måler indenfor i huset, så kontakter Forsyningen dig og aftaler en tid for udskiftning.

    Når vandmålerne er omkring 9 år, bliver de enten skiftet eller partiet bliver reverificeret, for at sikre at de måler korrekt.

  • Hvordan finder jeg ud af, hvilket vandværk jeg hører ind under?

    Du finder dit lokale vandværk her.

  • Hvornår og hvordan årsaflæser jeg mit vand?

    Du skal kun årsaflæse dit vand til os, såfremt du får vand fra Halsnæs Forsyning A/S, er du i tvivl om hvilket vandværk du får vand fra, kan du finde ud af det her.

    Årsaflæsning sker altid i december, hvor du vil kunne finde flere oplysninger om dette på hjemmesiden under selvbetjening samt i lokalavisen.

  • Hvornår skal jeg aflæse min vandmåler?

    Du skal aflæse din måler ved årskiftet, men lukker du f.eks. dit sommerhus ned tidligere på året, må du godt aflæse din måler og sende aflæsningen ind til os tidligere.

  • Jeg har haft vandbrud, hvad gør jeg?

    Læs mere om, hvordan du søger om refusion her. 

  • Jeg skal flytte, hvad gør jeg?

    Inden du flytter, skal du huske at kontrollere om du skal aflæse dine målere. 

    Læs mere her.