Halsnæs Forsyning A/S
Undalsvej 3, 3300 Frederiksværk
Telefon 4776 0700
Fax 4776 3040
forsyning@halsnaesforsyning.dk

ÅBNINGSTIDER
Mandag til torsdag 10.00 - 14.00
Fredag efter aftale

Sommeren starter 15. maj

Selvom du sommerlukker for fjernvarmen, har du stadig masser af varmt vand i hanerne. Det tager fem minutter og det eneste sted, du vil kunne mærke forskel, er på pengepungen og den grønne samvittighed.

 
Halvdelen af de danske fjernvarmemodtagere betaler mere end nødvendigt for fjernvarmen, fordi deres anlæg kører på fuldt blus sommeren igennem. Men uden for fyringssæsonen er der behov for mindre varme, fordi solen er så flink at gøre det meste af varmearbejdet for os.

Derfor er en række forsyningsselskaber, kommuner og miljøorganisationer gået sammen om at sprede budskabet: Lad os åbne for sommeren ved at sommerlukke for fjernvarmen.

Der er gevinst hver gang
Og det er nemt. Når man ikke synes, der længere er brug for radiatorerne, lukker man for sommerventilen på anlægget og slukker for cirkulationspumpen til radiatorerne. 

Hvis en parcelhusfamilie lukker for sommerventilen på deres fjernvarmeanlæg, kan de spare op til 5 % på varmeregningen. For boligforeningerne er der også penge at spare. Hvor meget  der kan spares, afhænger af den lokale pris på fjernvarmen.

Samtidig med at der er råd til flere is i sommervarmen, sparer vi samtidig miljøet for en unødvendig belastning, når varmen ikke suser gennem systemet uden at gøre gavn. Faktisk kan et parcelhus reducere deres CO2-udledning med 100 kg, når der sommerlukkes.

Du kan læse mere om Sommerluk-kampagnen på www.sommerluk.dk